Det er meget svært at tage afsked med sin tro følgesvend efter mange års venskab, men det er en del af det, at have hund, og det er vores ansvar at det sker under fuld hensyntagen til hunden. 

Når en hund har levet et godt og  værdigt liv, skal det også afsluttes med værdighed, når det er tid. 



My Bonnie Han-Signe, vores første stambogsførte Gårdhund, lever endnu

Signe
Signe kom til os som en 8 uger gammel hvalp i 1991. Hun er absolut Bjarnes hund, undtaget når hun har haft hvalpe, så var hun "mors hund". 

Signe har fået 5 kuld hvalpe her hos os, ialt 16 hvalpe. Den allerførste hvalp, Trunte (som også var vores første hvalp, fra før vi fik kennelmærket Javika's), fra 1993 er nu overlevet af sin mor, for Trunte døde i 2007.

Og gamle Signe lever endnu, 16 år senere. Hun er fysisk frisk, i hvert fald så frisk som man nu kan være i en høj alder. Hun springer  stadig op i sofaen og ned igen, og skælder ud sammen med de andre, når der kommer nogen. Hvis det handler om mad, så både ser og hører hun også godt, men som enhver gårdhund vælger også Signe selv, hvad hun ønsker at se og høre, man kan jo altid undskylde sig med at man er blevet gammel, hvis ikke man lige gider høre efter når der kaldes.

Signe er ikke i bland os mere hun fik lunge kræft af alerdom hun kom her fra 16-08-2007. tak for mange gode år. Til en tofast ven.
.

DHCK My Bonnie Gorm Snussøn

Gorm
Omkring et år efter vi fik Signe blev vi tilbudt Gorm, som var lige over 1 år gammel på det tidspunkt. Vi sagde ja, og nu havde vi to gårdhunde. 

Gorm fik 5 kuld her hos os med vores egne tæver, og han fik 13 kuld ialt. 

Da Gorm var 4 år gammel kom han ud for et uheld. Han fejlberegnede et spring op i sofaen med stor fart og slog hovedet ind i et marmorbord, og besvimede. Slaget havde været så voldsomt at han tilsyneladende fik hjerneskade og begyndte at få noget der lignede epileptiske anfald meget. I de følgende år blev anfaldene værre og han blev en meget utilregnelig og til tider aggressiv hund, noget han aldrig tidligere havde vist tendens til. Det var derfor vores valg at han blev aflivet. 

.

DKCH Agerhønen's Caja Cayenne Peber

Caja
Caja var "mors pige" og grunden til at Signe valgte at blive "fars hund". Hun kom til os som hvalp i starten af 1994, fra Kennel Agerhønen's. Caja gjorde sig selv til leder af vores hundeflok, en stilling hun bevarede med stor ære hele sit liv, uanset hvilke andre hunde kom og gik. Caja elskede at apportere og bære på ting, også uopfordret, og det bedste hun vidste var når der var fødselsdag i familien, for så var det hendes opgave at bære gaven til fødselaren, hvilket hun gjorde meget stolt og vigtigt.

Caja fik 6 kuld, ialt 22 hvalpe her hos os, og er vores stammor til den ene af de 2 linjer, som vi stadig har lidt med at gøre avlsmæssigt.

Da Caja var omkring 13 år gammel begyndte hun at miste hørelsen, og med den forsvandt evnen til at bevare overblikket, som er så vigtigt for en ledertæve at have. Hun blev derfor meget nervøs og stresset, noget denne stolte pige aldrig har kendt til. Vi ønskede for hende at hun aldrig måtte miste æren, og ikke opleve at være stresset og urolig nat og dag. Det var med tungt hjerte, efter at have rådført os med dyrlæge og DKK's adfærdskonsulent, at vi tog den rigtige beslutning for Caja i foråret 2007, nemlig at give hende fred imens hun stadig var på toppen.

DKCH, KBHV 91, KBHV 96 Augusta

Augusta
Augusta var indmønstret i 1991 men registreret som født i 1990, selvom der er nogen usikkerhed om hendes egentlige fødselsår og dato. Hun tilhørte Lisbeth Staunsholt som havde kennel Agerhønen's, og hos hvem hun fik 4 kuld hvalpe. I 1995 blev vi tilbudt Augusta og sagde ja.

Hos os fik hun 2 kuld hvalpe, hvorefter hun "stjal" et tredje kuld selv, da hun tyvparrede med Stump. Augusta var dengang mindst 9 år gammel, og parringen fandt sted da vi troede hendes løbetid var forbi forlængst, nemlig på 28. dagen. Dyrlægen sagde der ingen risiko var, for at der kom hvalpe ud af det...men han kendte jo  ikke til vores Augusta's viljestyrke, hun fik nemlig et kuld på 5 ud af det lille kunststykke!

Hun er derfor mor til 7 kuld, ialt 25 hvalpe.

I efteråret 2005 i en alder af mindst 15 år, fik Augusta en diskusprolaps. Vi tror at hun faldt ned fra en stol eller fra sofaen, hun så ikke så godt, og kan nemt have fejlbedømt højden på et spring, og springe gjorde hun jo, hun var nemlig ellers frisk. Det var svært at sige farvel til den gamle tøs, men der var ikke andet at gøre.

Augusta er "stammor" til den anden af de 2 linjer, som vi stadig arbejder med avlsmæssigt.

Javika's Mulan Stumprumpe

Mulan
Mulan var den frækkeste Gårdhund vi har haft, og hun var udspekuleret! 
Lige meget hvor meget vi trænede at gå uden snor, ja så kunne hun første gang og anden gang osv. men når vi  så slap snoren ha ha...Så snart hun fornemmerde at snoren ikke sad på sagde hun bare farvel, nu kan du se om du kan fange mig. Ned til søen og fange ænder.                 Hun er barn af Augusta og Stump.

Mulan er den hund jeg beholdt af et kuld på 5, fordi hun var den i kuldet, der var først til alt. Hun har været os en god avlstæve hun gik på pension i 2007. Hun er den hund af dem jeg har haft, der har været nemmest at have hvalpe med.

Ja hun var god til mange andre ting også, hun var een af de bedste fugle-, pindsvine-, rotte- og musehunde, der var ikke meget der gik hendes næse forbi.

Den 22-10-2008 har vi måtte sende Mulan i hunde himlen pga Kræft. Hun vil altid være savnet.

DKCH, KBHV 98, KBHV 00 Agerhønen's Stjærngosse Stumperumpe

Stump

Kom til os som voksen i januar 1999. Jeg var så heldig at jeg blev tilbud at købe ham da hans ejere desvære gik hen at døde. På dette tidspunkt var han den mest vindene Gårdhund. Jeg fortsatte med at udstille ham , i nogle år men da jeg fornemmede at han ikke gad og ikke havde lyst til at deltage på udstillinger mere, valgte jeg at han skulle have lov at få fred og ro her hjemme hos os.   Nu har vi så mistet en guldklump som er uerstattelig han døde i marts år 2009 af vand i lungerne. Han er savnet hver dag den dejlig hund.